Den unge Sturm Brightblade er solamisk ridder med liv og sjæl. Da en gådefuld fremmed udfordrer ham, drager han af sted for at tage udfordringen op - og for at finde hemmeligheden om sin fars død.
Anmeldelser:
5/6
Dette er anden del af historien om dengang Sturm Brightblade, modtog en udfordring fra en mystisk fjende, som alt tydede på han ikke ville kunne hamle op imod.
På sin rejse til Mørkest skov, hvor Sturm skal møde Vertumnus i kamp, har han mødt elverpigen Mara og hendes elskede Cyren, som er blevet forvandlet til en kæmpe edderkop. Han har også mødt en ung gartner ved navn Jack Derry, som til syneladende er langt mere end han giver udtryk for. Sturm har også fundet ud af at den person der prøver at forhindre ham i at nå frem til Mørkets skov er ingen ringere end hans fars gamle bedste ven Boniface, men hvorfor denne vil ham til livs forbliver et stort mysterium. Men ligemeget hvad er Sturm opsat på at frem i tide og bevare sin ære, koste hvad det koste vil.
Denne bog er en del mere spændende end den første i historien, og man får virkelig indblik i hvor tykpandet Sturm er, og hvor inderligt han vil være en Solamisk ridder der er sin slægten Brightblades navn værdig.