Lektørudtalelse: Den unge hvide troldmand Palin, der er nevø til den store troldmand Raitlin, er taget til fange af ridderne, der tjener Mørkets Dronning, og hans brødre er blevet dræbt. Som løsesum for sit liv skal han åbne Afgrundens Portal, og han drager nu afsted sammen med den sorte ridder Stål på sin farefulde færd ud i det uvisse. Bogen er 1. bind i en ny serie, hvis hovedpersoner er efterkommere af de personer, vi lærte at kende i de tidligere bøger med Dragonlance-legender og -krøniker, og alt tyder på, at denne serie ligeledes vil omfatte adskillige bind. Bogen er pænt trykt og har en indbydende fantasy-forside. Sproget er mundret og flydende, og scenariet er typisk for genren. Bogen kan godt læses for sig selv, men det er dog en fordel for forståelsen, at man har læst de øvrige Dragonlance-bøger. Det er solidt håndværk uden at være den helt store litteratur, og bogen vil bestemt blive hilst velkommen af de mange elskere af Dragonlance-serierne. Til ungdomsafdelingerne, fra ca. 13 år
Susanne Thøfner
Den fortættede og mangesidige handling i dette første bind i en ny serie i Dragon Lanceregi foregår 25 år efter Lansekrigen. Mørkets dronning, Takhisis, opruster igen og via fyrst Ariakan angriber hun Ansalon. Missionen er at få åbnet Portalen til Afgrunden, så Thakisis kan indtræde i denne verden. Palin Majere, nevø af Raistlin, er udset til formålet. Han tages til fange og ledsages af fætteren, Den sorte Ridder, Sturm Brightblade, til Den Højeste Magis Tårn for at fuldføre missionen. Sideløbende med dette åbnes Gråstenen med frygtelige følger, og Raistlins datter, Usha, sendes til Palanthas med et budskab fra Irdaerne. Det er en elementært spændende og velkomponeret fortælling, der trækker mange tråde tilbage til Lansekrigen, og hvor Palins egentlige formål måske er at befri Raistlin, der tilsyneladende stadig lever i Afgrunden. Bogen kan selvlæses fra 6.-7. kl., men henvender sig til folkeskolens ældste fantasy-læsere, der måske har viden om persongalleriet fra Lansekrigen og interesse for den mytologiske side af indholdet. De inkarnerede fantasy-fans vil se frem til næste bind i serien om den ny generations kamp mellem godt og ondt
Knud Stadelund (S)
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
Handlingen foregår 25 år efter Lansekrigen. Da Takhisises sorte riddere indleder deres invasion af Ansalon, ankommer nogle af dem til en lille ubetydelig ø. For dem ser det bare ud til at øen kun er beboet af nogle meget primitive mennesker. Men sandheden er disse mennesker er det savnomspundende irda folk. Irdaerne bliver så fortvivlet over disse mørkets tilbederes ankomst, at de beslutter sig for at åbne den legendariske Gargaths Gråsten, og bruge dens magtfulde magi som forsvar. Men det går galt og de ender med at slippe Kaos fri. Så verden nu står over for en fare hvis lige den aldrig har set mage til.
Vi følger den unge kvinde Usha, som tilsyneladende er den magtfulde sortkåbet mager Raistlins datter. På hendes rejse fra sit hjem hos Irdaerne til byen Palanthas, hvor hun skal finde Troldmanden, og Raistlins tidligere lærling, Dalamar og informere ham om hvad Irdaerne har gjort.
Samtidig følger vi den hvidkåber troldmand Palin Majere. Ham og de Solamiske riddere, der i blandt, hans to brødre, har tabt et slag imod de sorte riddere, og Palin er den eneste overlevende. De sorte riddere beslutter sig for at bruge ham som forhandling med magernes konklave, handlen lyder på at de vil skåne hans liv, hvis magerne åbner portalen til afgrunden, så Mørkets Dronning kan få adgang til verden. Derfor påtager den sorte ridder Stål Brightblade, som er Palkins halv-fætter, sig opgaven at eskorterer Palin til Den Højeste Magis Tårn i Wayreth skoven.
Denne bog er fyldt med krig, magi og spænding.
Den er et Must at læse hvis du har læst de tidligere DL bøger
Palins brødre er blevet dræbt. palin selv er taget til fange af mørkets dronnings riddere. stål drager ud med Palin, deres mål er at nå hen til palins forældre Caramon og Tika og den eneste mode Palin kan slippe fri på, er at Åbne porten til Afgrunden. Fantastisk bog, læs den.