Kitiara vokser op i Solace sammen med sine brødre, den robuste Caramon og den svagelige Raistlin med de sære evner. Hendes eventyrlyst bringer hende sammen med en flok landsknægte, hvis skæbne er vævet ind i hendes egen. Blandt dem får hun sit første sværd – og tager sit første skridt ad vejen mod mørket.
Anmeldelser:
5/6
Denne bog er første del af historien om hvordan Kitiara Uth Matar (Kit) udviklede sig fra at være en nogenlunde normalt barn, til at tage sit første skridt ind på mørkets sti.
Kitiara er en ung pige som ikke har det nemt, hendes far (Gregor Uth Matar) har forladt hende og hendes mor (Rosamun), og de lever nu et hårdt liv sammen med moderens nye mand. En dag føder Rosamun et par tvillinger ved navn Raistlin og Caramon Majere, og dette er starten på et hårdt liv for Kit. Hun må nu tage sig af sine to halvbrødre og passe de huslige pligter.
Men da den svaglige Raistlin en dag bliver optaget på en troldmandsskole, beslutter Kitiara at drage ud i verden for at skabe sig et nyt liv, samt prøve at finde sin elskede far.
Denne bog handler faktisk ikke kun om Kitiara, men man får også et godt indblik i hendes halvbrødres barndom, specielt Raistlins.
Der er ikke ret meget action i denne bog, men den må klart læses.