Soneas tyve år gamle søn, Lorkin, melder sig som assistent for Dannyl, som er nyudpegede ambassadør i Sarkana, Kyralias tidligere ærkefjende. Det passer ikke Sonea, og da der kommer meddelelse om at Lorkin er forsvundet, er hun desperat for at tage af sted for at finde ham. Men hvis hun forlader Imardin for at hjælpe ham, kan hun aldrig vende tilbage igen.
Desuden har en god gammel ven, bandelederen Cery, brug for hendes hjælp. Hans kone og børn er blevet myrdet af den mystiske Tyvejæger, som har huseret i Imardin i adskillige år, og noget tyder på at morderen har en troldmand til hjælp …
Anmeldelser:
6/6
Historien forsætter, hvor de sorte troldmænd slap, men der er nu gået 20 år siden begivenhederne i de sorte troldmænd.
Vi følger både Sonea og hendes søn Lorkin. Sonea har stadig restriktioner på grund af, at hun kender til sort magi (Højmagi). I de to bøger Tyvejægeren og Forræderiets døtre dukker også en gamle kending op fra de sorte troldmænd op. Regin, der er Soneas gamle plageånd fra novicetiden, og Sonea stoler ikke på ham, selv om han tilsyneladende har ændret sig.
De to bøger er en spændende forsættelse af de sorte troldmænd, som man godt kan glæde sig til at læse. Det kan for nogen måske være et minus, at Sonea ikke længere er den ubetinget hovedperson, som hun var i de sorte troldmænd, men alt i alt synes jeg, at det er en spændende forsættelse på de sorte troldmænd, som jeg godt kan anbefale, at man læser.--------- Skriv din spoiler her ---------