En gruppe utilpassede og småkriminelle unge tager sammen med tre pædagoger på hyttetur til en svensk skov. Kort efter deres ankomst omringes hytten af ulve.
De voksne mener dog ikke de behøver at være bekymrede, for de fleste ulve er jo ufarlige over for mennesker ...
Ulvetid er en hårrejsende historie om indre og ydre kampe for at overleve.
Anmeldelser:
3/6
Bogen handler om en gruppe utilpassede/småkriminelle unge der er på hyttetur i Sverige med nogle pædagoger. Turen og hytten er slet ikke som de havde forventet og det hele bliver meget værre af at der pludselig dukker nogle ulve op som ikke opfører sig helt som almindelige ulve.. Til sidst ender det med at de prøver at komme væk... men hvordan kommer de forbi ulvene?
Bogen er en god lille mundfuld man kan læse inden sengetid, som kun bidrager til uhyggen. Dens kapitler er opdelt i dage og man følger gruppen i en uge. Den er nem at læse og gå igang med og har masser af spænding, blod og ulvehyl... så den er ikke for sarte sjæle.